Schiedel ISOKERN stiller nu et nyt beregningsprogram til rådighed for både slutbrugere, håndværkere, entreprenører, arkitekter og forhandlere. Alle kan nu få en komplet stykliste over deres nye skorsten, over ISOKERN rør og tilbehør til renovering af en eksisterende skorsten, samt til vores IsoFire Universalomramning og Kingfire Nordic pejse.
Som forhandler med eget login og password, kan du endda få et komplet tilbud baseret på egne konditioner, rabatter mv., og du kan og placere ordrer direkte i vores system.
Samtidig giver Schiedel Profi også et overblik over indeværende tilbud og ordrer, og du kan søge i historikken fra den afdeling, du er tilknyttet.
Det er nemt at komme i gang med Schiedel Profi!
Hvis du ikke er oprettet som forhandler, og gerne vil benytte beregningssystemet til at få et overblik over, hvad du skal bruge for at bygge en skorsten, renovere den eksisterende, eller installere en ny pejs eller indsats, skal du blot klikke på den type skorsten, du gerne vil have en beregning på.
Som forhandler af Schiedel ISOKERN produkter kan du få fuld adgang til beregning af tilbud med priser, baseret på dine egne konditioner. Det betyder også at tilbud registreres direkte i vores ERP system, og kan bearbejdes af vores kundeservice – helt som du er vant til.
Du kan også lægge ordrer direkte ind i systemet, og du kan konvertere tilbud til ordre.
Det kræver blot, at du lader dig registrere som bruger ved at klikke på linket til højre på selve Schiedel Profi siden.