Pejsen som fladskærm

Bygningsreglementet stiller strenge krav til brændeovne og pejses afstand til omgivelserne og brændbare materialer. Afstanden skal i visse tilfælde være helt op til en halv meter.

Men Schiedel ISOKERN – der fremstiller modulskorstene og pejseelementer til selvbyg – har fået CE-mærket sin pejseserie Kingfire Nordic. Disse pejse må monteres med kun 7,5 centimeters afstand til brændbart materiale.

Det åbner helt nye muligheder for at “lege” med placering og udformning af pejsen. Hvorfor ikke bygge den ind i hjørnet eller i væggen som en anden fladskærm? Eller hvad med at udstyre den med en utraditionel ramme eller beklædning i stål, gips eller sten?

Med en Kingfire Nordic løsning er det ydre design og materialevalg helt op til boligejerens ønsker, ideer og fantasi. Hos Schiedel ISOKERN giver man gerne gode råd og ideer til folk, som ringer. Og hvis løsningen kræver assistance af en kreativ smed eller dygtig “multikunstner,” kender konsulenterne hos Schiedel ISOKERN i de fleste tilfælde numret på en i nærheden.

Kingfire Nordic pejse fra Schiedel ISOKERN forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler. Her giver personalet yderligere informationer om muligheder og regler, ligesom der kan læses mere her: Produktoversigt

<span class="entry-title-primary">Pejsen som fladskærm</span> <span class="entry-subtitle">Byg trygt pejsen ind i væggen, selv om der er et rum på den anden side - Schiedel Skorstene sætter ny standard for brandsikkerhed.</span>