Den simpleste modulskorsten
Opbygning af en enkeltmodulskorsten med NEM moduler, er det enkleste og mest alsidige skorstenssystem. De formstøbte elementer gør skorstensbygning overskueligt, også selv om det er første gang du prøver at bygge selv.
Skorstenen samles ét modul ad gangen, med lim imellem, der holder skorstenen sammen. Skorstenen skal pudses, skalmures eller kan afsluttes med en murkranspibe.
Murkranse er støbte skiver der ligner mursten med indstøbt fugestruktur så de blot skal limes sammen som resten af skorstenen.
Skorstenselementerne er lavet af isolerende pimpsten, så selve skorstenen aldrig når høje temperaturer på overfladen. Hvis røggastemperaturen ikke overstiger 400 grader C, er Schiedel ISOKERN Enkeltmodulskorsten CE-mærket med 0-afstand til brændbart materiale.
Den kan tilmed armeres i op til 6,75 meters byggehøjde, så den kan bygges som fritstående skorsten, dog uden trin.
Det gør Schiedel ISOKERN Enkeltmodulskorsten til det oplagte valg, da det er en nem, hurtig og økonomisk overkommelig løsning.
Enkeltmodulskorstenen findes i komplette sæt til 4,5 meter skorsten med moduler, rensemodul, afdækning og lim, så det er nemt og hurtigt at overskue, hvad du skal bruge for at tilkoble dit ildsted. Læs mere om vores komplette skorstenspakker herunder:
Se vores video herunder, hvor simpelt det er at bygge en ny skorsten.

Her finder du en samlet oversigt, samt link til tegninger på de enkelte produkter.
Med vores nye beregningssystem, Schiedel Profi, kan du selv lave en beregning af, hvilke dele du skal bruge til din nye skorsten, eller til renovering af din eksisterende.
Her på hjemmesiden kan du finde vej til den nærmeste forhandler af vores skorstenssystemer. Ikke alle er lagerførende, men ved bestilling om formiddagen, leverer vi oftest på byggepladsen dagen efter.
Hvis du af tekniske eller æstetiske årsager har behov for at udskifte din gamle, runde alu-låge til vores nye type i hvidlakeret stål, kan du her se en kort video over, hvordan det gøres.
Selve operationen tager ca. 10-15 minutter, og du skal kun bruge lidt værktøj og skorstenslim.
- Brændeovne og fastbrændselskedler
- Røggastemperatur over 150 grader C
- Lysningsmål Ø16 cm eller Ø20 cm
- Kan armeres som fritstående op til 6,75 meter
- Kan ikke monteres med trin
- Træ
- Træpiller
- Kul
- Olie
- Meget enkel at bygge (se monteringsanvisning)
- 0-afstand til brændbart materiale ved røggas temperatur på max. 400 grader C
- Meget stor produktionspræcision med helt lige overflader på elementerne – alle med not og fer
- Det pimpstensbaserede materiale ændrer ikke struktur eller egenskab ved påvirkning af høje temperaturer
- Ø160 mm: BxLxH = 360 x 360 x 250 mm
- Ø200 mm: BxLxH = 400 x 400 x 250 mm
- Oplysning om driftstemperatur hos producenten af ildstedet
- Højere temperatur i skorstenen giver bedre forbrænding
- Oplysning om korrekt lysningsmål (Ø16 eller Ø20) hos producenten af ildstedet
- Kontakt din skorstensfejermester inden valg af skorsten
