Kunstigt åndedræt til brændeovnen

Myndighederne har skærpet bygningsreglementet for at mindske energiforbruget i de danske boliger. Blandt andet er der indført et lovkrav om lufttæthed i nye huse, hvilket giver brændeovnen åndenød – den kan ganske enkelt ikke suge nok luft fra lokalet til at virke ordentligt.

Kort fortalt fungerer en brændeovn eller pejs ved, at den – via skorstenen – suger undertryk, så luften strømmer til og får ilden til at flamme. En ren og optimal forbrænding kræver rigeligt med lufttilførsel. Men jo nyere huset er, des bedre er det isoleret, og jo mere lufttæt er det. Og fremtidens boliger bliver endnu tættere.

Derfor har Schiedel ISOKERN indført Isokern Air-skorstenen, som har to kanaler. Den ene er en røgkanal, og den anden er en luftkanal, der trækker frisk luft til brændeovnen, så man undgår at skulle åbne vinduerne. Begge kanaler er integreret i samme skorstensblok. På den måde skal ovnen ikke trække luft fra det rum, den står i, men bliver forsynet direkte med luft udefra.

Hvad enten man bygger et nyt hus eller blot renoverer den gamle skorsten, kan det derfor anbefales at opføre en skorsten med indbygget luftkanal. Det sikrer, at brændeovnen eller pejsen frit kan suge luft til sig, og ilden kan brænde rent og miljøvenligt uden røg. Hverken inde i huset eller udenfor.

Isokern Air er et komplet modulsystem, der indeholder tilslutningsstudser, renselåger og andet tilbehør. Det gør systemet let og enkelt at montere, uden at det er nødvendigt at bore, save, lime og tilpasse i timevis.

Produkter fra Schiedel ISOKERN forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler, og her vil det også være muligt at få yderligere informationer om Isokern Air-skorstenen med luftkanal, ligesom der kan læses mere på her: Produktoversigt

<span class="entry-title-primary">Kunstigt åndedræt til brændeovnen</span> <span class="entry-subtitle">Nye boliger skal være så tætte, at det i praksis kræver separat lufttilførsel til brændeovnen, oplyser Schiedel Skorstene.</span>